Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

Dejbjerggården's historie

En af de store begivenheder i FDF Skjern’s historie er opførelsen af lejrbygningen Dejbjerggården. Den er opført i den sydlige del af Dejbjerg Plantage, på den grund, som blev købt i 1959. I 1964 gik man med planer om byggeri, og en tidligere Skjern-FDF’er, Ole Søndergaard, tegnede lejren. Byggeriet blev påbegyndt i 1964 og i forsommeren 1967 kunne Dejbjerggården tages i brug. Lejren var opført næsten udelukkende ved frivillig arbejdskraft, for mange af byens håndværkere og fædre gav mange timer til dette arbejde.