Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

Familie gudstjeneste

De første tre gange af den nye sæson, har vi sammen med seniorvæbnerne lavet familiegudstjenesten d. 5. september 2014. Det var rigtig hyggeligt at lave, og den har fået meget ros siden. Vores ønsker var, at den skulle være anderledes, lærerig men stadig, selvfølgelig, for børn. Temaet var H. C. Andersen, og det gennemførte vi ved, at lægge fokus på "Den Grimme Ælling". Vi lavede små stationer, som folk kunne gå rundt og kigge på. Stationerne handlede om ensomhed og noget med at man skal huske, at man er elsket af Gud, præcis som man er. Vi havde en idé, som ikke var set i kirken før. Vi havde, på lærredet der kan trækkes ned, sat lagener op og bag den sad Morten, én af seniorerne. Vi havde bagved stillet en meget stærk lampe som lyste på lagenerne. Mellem lampen og lagenet sad Morten med høj hat og blazer, så det udefra kom til at ligne H. C. Andersen. Efter stationerne læste Morten op fra historien, "Den Grimme Ælling", mens vi andre spillede skuespil foran silhuetten. 
Det var alt i alt en fed oplevelse, og ikke nok med at vi lærte noget og havde det sjovt, men vi fik også forkyndelsesmærket 6, så vi er rigtig glade. 

Familielejr 2014

Det sidste næsten halve år, har vi seniorer brugt på at lave årets familielejr. Vi startede med at få en location, Hald Sø lejren, derefter gik brainstormen ellers igang. Efter nogen tid, blev vi enige om, at Jens Langkniv ville være et godt tema, da Daugbjerg kalkgruber ligger lige i nærheden. Vi har haft meget sjov med det, men det har også været hårdt arbejde. Det er ikke sjovt hele vejen igennem. Vi er dog enige om, at da selve lejren stod på, var det alt besværet værd. Både børn og voksne lod til at nyde vores aktiviteter. 

Ud over at have lavet en succesfuld lejr, får vi også et mærke ud af det. Fantasimærket nummer 7, som er i metal. Jaja, når man kommer op på vores niveau skal man til at have mærker i metal. 

Piger i panik

Vi var nogle seniorer afsted på noget der hedder seniorfestival. Vi tog 8 seniorer med inkl. 3 2.års seniorvæbnere. Det var en fantastisk oplevelse. Den første dag (fredag d. 13/9-13) gik med togtur og opstilling af telte. Da de var blevet stillet op var vi nogle der var ret hurtigt nede og købe den første gang pommes frites. Det skal siges at der blev spist rigtig mange pommes frites i de to døgn vi var på festivalen. Den første aften var der andagt på scenen og nogle FDF-bands spillede noget dejligt musik. Vi fyrede den af i diskoteltet til fed musik. Da klokken blev 1-1.30 måtte Carina trække sig. Hun havde inden da været rimelig uheldig, men det hun oplevede da hun gik i seng var det værste... hun havde glemt sin sovepose. Da Frederikke og Simone kom for at gå i seng, sagde Josefine som fulgtes med dem, at hun skulle være oppe hele natten, så Carina måtte låne hendes sovepose. Carina skrev derefter til Sofie, som først kom senere, om ikke hun ville tage en ekstra sovepose med hjemme fra. Da Josefine kl. 6.30 kom for at sove, turde hun ikke vække Carina for at få sin sovepose tilbage, så hun kravlede ned ved siden af Frederikke, i hendes sovepose, som var blevet vækket da Josefine kom ind. 

Sofie kom lørdag morgen, og vi hyggede os rigtig meget. Det var dagen hvor det stod ned med vand fra oven, så meget af tiden blev brugt i teltet. Mathias vidste ikke hvad han skulle give sig til, så han brugte dagen i pige teltet i tørvejr... Vi fik snakket mange ting igennem skal det siges! 

kl. 16.00 kom stand-up komikeren Omar Marzouk og gav en lille forestilling om hans kommende show, der handler om frygt. Han var et hit i Skjern lejren. Vi fik spist en masse pommes frites, vafler og drukket lidt sodavand, men da det stadig regnede, og mange ting foregik udenfor, endte pigerne i pigeteltet endnu engang. 

kl. 20.00 ankom Duné for at give et show. Uheldigvis manglede de en trommeslager, så de måtte lave noget DJ-agtigt i stedet. Det uheldige ved dette var, at da det jo regnede, gik det galt for computeren med musiken, men vi synes alligevel det var et rigtig fedt show, de redede den rigtig godt, det skal de have! Og de fik også spilled nogle numre. 

Det regnede stadig og klokken var ved at blive mange. Pigerne gik endnu engang ned i teltet med tanken, at vi ikke skulle sove ind til klokken 3.00 hvor der ville være en overraskelse i hallen (på Kongeådalens Efterskole). Pigerne faldt alligevel i søvn, men det skulle ikke vare til den lyse morgen. Kl. 2.50 blev vi vækket, fordi vores telt var ved at falde sammen. Vi måtte ud og sætte det op igen. Jorden var for blød til at kunne holde vores pløkker i jorden, så vi gik for alvor i panik. Vi ville ikke op hvert 10. minut! Næsten hele flokken gik derefter på toilet. Undtagen Carina. Hun blev i teltet efter vi endelig havde fået stillet det op. Da de andre piger kom tilbage sagde hun: "Da i var gået kom der nogle piger fra Sjælland gående forbi. De sagde: "Nå, nu har de fået stilled teltet op igen."." Carina mener så at være faldet i søvn, men fik noget vand i hovedet hvilket vækkede hende igen. Hun hørte derefter de samme piger komme den anden vej: "Stod det telt ikke op lige før?" "Ej, det er jeg ikke sikker på. Var det ikke et andet telt?" - Teltet var altså væltet endnu engang. Nu måtte vi have kloge hoveder i brug, så vi vækkede Morten og Søren for at de kunne komme og hjælpe os, tak for det. Efter en halvtimes arbejde stod teltet igen, og pigerne fik lov at sove resten af natten. 

Søndag gik med at få ryddet op og nydt den sidste musik. Der var fælles sang og husbandet gav den max gas inden vi skulle med toget hjem.

Tak for en god tur kære seniorer

Ps. 1.000.000 gange tak til Frederikkes mor som kørte vores ting ned, men ikke nok med det.. hun hentede dem også igen. Det er vi rigtig taknemmelige for!

Ingen begivenheder fundet